Jeg nød opmærksomheden

Jeg bor på landet i Nordjylland, og har gjort det i det meste af mit liv. Der er langt mellem beboelserne her, og når man som jeg er alene på 17. år, kan det godt blive lidt ensomt i de kolde nætter, som man siger. Jeg blev enke i alder af 44 år og brugte de første år alene med at hjælpe mine tre børn ud i voksenlivet. Jeg arbejder inde i Hjørring som pædagog og har gjort det altid. Så på den måde har jeg en stor berøringsflade, mange venner, kolleger og også en dejlig familie. Det er det mere private forhold til en mand, som det har knebet med i årene. Jeg har haft et enkelt bekendtskab for nogle år siden, men det løb ud i sandet. Vi var vist lidt for ”egen”, og det var svært at forene vores interesser og syn på tilværelsen.

Så en aften da sad jeg og surfede på nettet, faldt jeg over Senior-Contact.dk. Jeg synes konceptet lød rigtig godt. Både at man kan finde nye venner af begge køn, men naturligvis også, at man har gode muligheder for at finde en ny livspartner, som på forhånd ved, man har noget til fælles med.

Jeg kastede mig ud i det, og jeg må sige, at det har været helt fantastisk!! Efter kort tid begyndte der at komme kontakter fra forskellige mænd, der gerne ville lære mig at kende.

Jeg begyndte at skrive med nogle af mændene. Jeg valgte dem, jeg synes lød mest interessante. Jeg synes det var meget fascinerende og underholdende, at jeg kunne sidde hjemme i min stue med et glas vin og ild i brændeovnen, mens jeg skrev og flirtede med forskellige mænd. Jeg nød til fulde den opmærksomhed, jeg pludselig mærkede.

På et tidspunkt besluttede jeg mig for at mødes med et par af dem. I dagene op til den første date var jeg godt nok nervøs. Men jeg tænkte også: hvad kan der gå galt? Jeg har ikke lovet nogen noget – heller ikke mig selv. Og vi mødes et offentligt sted, så der er mange mennesker i nærheden. Det viste sig da også, at alle mine bekymringer var uden grund. For jeg havde nogle helt fantastiske dates. Det viste sig selvfølgelig, at mændene var meget forskellige, og heldigvis for det. Jeg synes ikke der var problemer med at få snakken til at gå. Med de to mændene var det dog tydeligt fra starten, at det ikke sagde klik, sådan på den romantiske måde, men vi snakkede alligevel i timevis og havde et par skønne aftener. Da vi skiltes, var vi helt enige om, at vi ikke var hinandens kommende partnere, men at vi sagtens kunne holde kontakten på et venskabeligt plan.

Den tredje af de mænd, jeg skulle mødes med, var af en helt anden støbning. Mit hjerte slog et ekstra slag, da jeg mødte ham i virkeligheden Han var er stor, kraftig mand. Utroligt charmerende med flot stålgråt hår og fuldskæg. Sådan en rigtig stor bjørn af en mand, som man rigtig kan putte sig ind til. Vores første møde bare fløj af sted, og inden vi fik set os om, var vi på vej hjem til hans hus. Sådan noget har jeg bare aldrig gjort før. En gammel kone som mig… Men sikken en nat! Og sikken en mand! Nu tror jeg virkelig på den gamle traver: ”Der er altid noget godt, til den der venter”… For nu i min senioralder har jeg mødt manden for resten af mit liv.

Hilsen

”den nyforelskede pige på 61 år”